Betalingsservice er for alle

Automatiske betalinger til tiden

Hvad er Betalingsservice?

Betalingsservice er en simpel måde at sikre dig, du får betalt dine opkrævninger til tiden. Du skal blot tilmelde dine betalinger til Betalingsservice. Det kan du som regel gøre, når du indgår en aftale om faste betalinger som husleje, kontingent og abonnement. Første opkrævning skal altid betales manuelt. Hvis din tilmelding går igennem, vil dine opkrævninger fremover blive trukket automatisk. Hvis det ikke er tilfældet, skal du tage fat i den, du har indgået aftalen med eller dit pengeinstitut.

Når du bruger Betalingsservice, betaler du direkte fra din konto. Det betyder, du ikke skal forny dine automatiske betalinger, når du f.eks. får nyt betalingskort. Det betyder også, at du selv vælger den konto, betaling skal trækkes fra. Du kan derfor anvende flere konti sammen med Betalingsservice, hvis du ønsker det.

Vidste du, at...

Samme år Abba vandt Eurovision Song Contest med sangen Waterloo, Poul Hartling var statsminister og Præsident Nixon måtte træde tilbage på grund af Watergate? 

Betalingsservice har skiftet ejerskab nogle gange og har siden marts 2021 været under Mastercard

... næsten. Ni ud af ti danskere kender og bruger Betalingsservice til at betale faste regninger. 

Tilmeld Betalingsservice 

Du kan ikke tilmelde dine betalinger på denne side, men ... 

Tilmeld Betalingsservice, når du tegner et abonnement på nettet. Det kan ofte gøres på opkrævers hjemmeside - hos din leverandør af f.eks. el og vand.

Tilmeld regninger til Betalingsservice i din netbank eller i e-Boks.

Tilmeld regninger du får med posten nemt og hurtigt med BS App. Denne funktion er midlertidigt under opdatering og forventes klar i løbet af Q4 2025. 

Betalingsoversigt 

Det kan være svært at holde overblik over alle betalinger.

Betalingsoversigten hjælper dig til at holde styr på kommende betalinger. 

Betalingsoversigten giver et klart og detaljeret overblik over betalingerne. 

I BS App har du adgang til dine betalingsoversigter.

Hvis du ikke bruger BS App, kan du finde betalingsoversigten på din netbank. 

Afvis, afmeld og opsig 

Hvis du vil afvise en betaling, kan du gøre det i BS App og fra din netbank.

Vil du afmelde en Betalingsservice-aftale, kan du gøre det fra din netbank.

Hvis du vil opsige en aftale med opkræver, skal du kontakte denne.

Bemærk! At afmelde opkrævninger fra Betalingsservice ophæver ikke din aftale med opkræver. 

Brug for hjælp? 

Det kan nogle gange være svært at regne ud, hvem man skal kontakte med spørgsmål til aftaler, du har tilmeldt Betalingsservice. Du kan herunder se, hvem du skal kontakte. 

Opkræver

Den virksomhed, forening eller offentlige myndighed, du har en betalingsaftale med (abonnement, kontingent mv.) Alle spørgsmål angående aftalen, skal du tage med dem. 

  • Opkrævning – f.eks. uoverensstemmelse i forhold til opkrævningsbeløb eller -frekvens. 
  • Tilmelding – hvis du har spørgsmål til tilmeldingsformular og kundeoplysninger. 
  • Afmelding – hvis du vil opsige din aftale med opkræver, kan det ikke gøres ved at afmelde Betalingsservice.

Pengeinstitut

Din bank eller dit pengeinstitut kan hjælpe dig med indsigt over dine transaktioner. 

  • Tilmelding – f.eks. hvis en tilmelding ikke er gået igennem. 
  • Afvisning – f.eks. hvis du skal bruge hjælp til at afvise en betaling. Beløb kan afvises til og med d. 7. i hver måned. 
  • Uberettiget opkrævning - hvis opkræver har tilmeldt dig betaling uden samtykke, og du vil gøre indsigelse. 
  • Afmelding – hvis du skal bruge hjælp til at afmelde Betalingsservice efter opsigelse med opkræver. 

Vores kundeservice

BS App - hvis du har tekniske problemer med BS App, og du ikke kan finde svar i vores FAQ i appen, eller hvis du har problemer med at logge ind i BS App.  
 

Kontakt os på 80 81 07 07 og tryk ”privat” eller find svar på dit spørgsmål her. 

Dine rettigheder

når du foretager betalinger i Europa

Læs folder, der forklarer dine rettigheder som bruger af betalingstjenester i Danmark og resten af Europa.

Folderen er udarbejdet af EU Kommissionen, og kan hentes herunder på hhv. dansk og engelsk.

 

Dine rettigheder

Your rights

Tilgængelighederklæring

En tilgængelighedserklæring dokumenterer tilgængeligheden på et websted eller en mobilapplikation og indeholder kontaktinformation til den ansvarlige myndighed eller offentligretlige organ. Læs mere her.

Folderen giver dig et overblik over:

  • Hvilke tilgængelighedsforanstaltninger vi har implementeret
  • Hvilke områder vi fortsat arbejder på at forbedre
  • Hvordan du kan give feedback eller klage over tilgængeligheden

Erklæringen er udarbejdet af Mastercard Payment Services Denmark A/S og kan hentes her.