Digitale BS Indbetalingskort

Opkrævninger direkte i e-Boks eller Digital Post

Hvordan fungerer digitale indbetalingskort med Betalingsservice?

Vi kan hjælpe dig med at levere opkrævninger direkte i din kundes e-Boks eller Digital Post. 

Du sender 601-opkrævningsleverance til Betalingsservice. Hvis der i 601-leverancen er CPR-nummer på din kunde, som har valgt at modtage digital post fra jer, sender vi BS Indbetalingskort med tilhørende betalingsdata til kundens digitale postkasse.

Med de oplysninger, som fremgår på det digitale indbetalingskort, kan din kunde betale opkrævninger og tilmelde sig automatisk betaling fremover.

Når opkrævningen er betalt, modtager du svar i 602-leverancen.

Nyttige dokumenter

Hvad kræver det?

Skal din virksomhed sende indbetalingskort via e-Boks, skal forudsætning 1-3, angivet nedenfor, være opfyldt. Repræsenterer du en offentlig virksomhed/institution, skal du desuden være opmærksom på den ekstra forudsætning beskrevet i punkt 4 om administrativ adgang via Digitaliseringsstyrelsen.

Forudsætninger

Du skal kunne svare ja til alle tre forudsætninger nedenfor. 

Du har en aktiv løsning med FI-kreditornummer via Betalingsservice. Log på BS Kundeportal i Mastercard Connect Nordics for at finde ud af, om du har løsningen. 

Vær opmærksom på, at det kun er BS Indbetalingskort dannet via Betalingsservice, som vi kan levere digitalt (med eventuelt tilhørende 'BS Medsend bilag'. 

For levering af andre typer dokumenter, skal du kontakte e-Boks. 

Du kan levere CPR-/CVR-nummer i BS601-leverancen (B"022 - position 83-92) og modtage BS686-adviseringer. 

Kontakt din software-udbyder for svar på, om du kan levere BS601-leverancen og modtage BS686-adviseringer.

Du er indforstået med omkostninger til oprettelse og materialetype i e-Boks samt priser for dannelse og levering af BS Digital Indbetalingskort. 

Særlig forudsætning for offentlige virksomheder/institutioner

Din virksomhed/institution skal have oprettet en 'administrativ adgang', der er et modul, som Digitaliseringsstyrelsen stiller til rådighed for offentlige virksomheder/institutioner. 

I den forbindelse vil virksomheden/institutionen få tildelt et SSH-brugernavn. 

Hvordan kommer jeg i gang? 

Følg de tre trin herunder for at komme i gang med at fremsende dine indbetalingskort digitalt. 

Kontakt os via følgende formular - klik her.

I formularens beskedfelt kan du skrive, at du ønsker BS Digital Indbetalingskort.

Vi svarer på din henvendelse og beder dig om at udfylde 'Aftale om Indbetalingskort'.
OBS. Det er vigtigt, at du ikke springer første step over. 

Vi behandler din forespørgsel. Du modtager en bekræftelse efter endt behandling og kan herefter fremsende opkrævninger digitalt. 

Kontakt os

Fandt du ikke den hjælp du havde brug for, er du velkommen til at kontakte os.

mc_icon_Customer-Service_orng.svg

Ring til kundeservice på +45 80 81 07 07
Mandag - fredag 9:00 - 16:00

Ved international kald
(inkl. Grønland og Færøerne)
+45 43 32 67 51